Økologisk byggeri og bæredygtige byggematerialer

Virksomheden har gennem 30 år samlet erfaringer med alle facetter af byggeprocessen og vores byggeafdeling dækker alle håndværksfag.
    Vi løser altid opgaverne i tæt samarbejde med bygherren eller dennes rådgiver, uanset om der er tale om fag- eller totalentrepriser.
    Vi har et speciale i at bygge for bofællesskaber, kollektiver, olde-kolle’r og flergenerationsfællesskaber - og deltagelse i at skabe de rigtige forudsætninger herfor.
    Vi anbefaler og anvender i størst mulig udstrækning de mindst miljøbelastende byggemetoder og vælger materialer der tager mest muligt hensyn til miljøet ved fremstilling, drift og bortskaffelse.
    Ved at vælge naturvenlige materialer opnås ikke blot et godt miljø og indeklima, men også en god langsigtet økonomi. Hertil kommer at disse materialevalg giver bedre samfundsøkonomi: mindre co2 og mindre forurening ved fremstilling og bortskaffelse.